Barnet/den unge har inden for rammerne af den overordnede struktur sit eget dagsskema, der f.eks. indeholder detaljerede tidspunkter for fritidsaktiviteter, deltagelse i klubaftener, eller andre aftaler uden for huset.
Der er trådløst internet på Skovhuse, og der er adgang til dette på hverdage fra kl. 15.30 til 21.30, undtaget under spisning.
Hos os må børnene/de unge medbringe egen mobiltelefon, og de har selv ansvaret for den. Det er forældrene, der tegner eventuelt abonnement.